PLYS 2016 - Program

Peder Lykke Skolen

Orienteringsstævne 4. oktober 2016

Peder Lykke Skolen og Amager Orienteringsklub byder velkommen til orienteringsstævne på Amager Fælled.

Tid

Tirsdag den 4. oktober 2015 for 4., 5. og 6. klasserne.

 

Sted

Amager Fælled - Mødested og stævneplads er indgangen til fælleden ved rundkørslen for enden af Grønjordsvej - se også kortet (klik her).

 

Ankomst og registrering

Når klassen ankommer til stævnepladsen, bedes alle holde sig bag afskærmningen med sort/gule snitsling (plasticstrimler), indtil klassen kaldes frem af en start-official 10 min. før klassens starttid.

 

Ved fremkald får klassens lærer udleveret

 

• en deltagerliste med elevernes navne og nummeret på den elektroniske brik (SportIdent - SI), som eleven skal bruge til kontrol af besøg ved posterne,

• en kuvert med SI-brikker til udlevering til eleverne,

• en plasticsæk til indsamling af affald, når I forlader stævnet.

 

Den afkrydsede deltagerliste afleveres sammen med de overskydende brikker fra elever, der ikke er mødt, til den official, der har ansvaret for registrering og fremkald.

 

5 min. før klassens starttid går alle elever ind i startboksen, hvor hver elev får udleveret et kort med alle poster. Her vil en start-official give en kort instruktion til konkurrencen og starte klassens løb.

 

 

Valgfri poster

Der startes klassevis, og alle elever fra samme klasse starter samtidig.

Se klassens starttid nedenfor og navnelister under "Startlister"

 

Når eleverne er startet, går klassens lærer til målstedet for at hjælpe med aflæsning og tilbagelevering af SI-brikker.

 

Hver elev får udleveret et kort med 25 poster indtegnet. Posterne er nummereret fra 31-54 + Mål og er placeret rundt om på fælleden.

 

Posterne består af en trefløjet skærm på et metalstativ påmonteret elektronisk kontrolenhed. Se billede til højre.

 

 

Postkontrol

 

Posterne opsøges i valgfri rækkefølge. Kvittering for postbesøg sker med SI-brikken i SportIdent-enheden på poststativet. Se billede til højre.

 

Postenheden kvitterer for besøget med lyd og lys. Det er elevens eget ansvar at registrere korrekt. Klippetangen skal kun bruges, hvis den elektroniske enhed svigter. Klip i så fald i ét af felterne på kortet.

 

Hver elev skal altså finde så mange poster som muligt inden for 45 minutter. Kun én registrering af hver post tæller med i resultatet. Poster, der registreres senere end 45 minutter efter start, tæller ikke med.

 

Elever, der bruger længere tid end 45 minutter, fratrækkes 1 point pr. påbegyndt minut, de er for sent i mål.

 

 

Beregning af resultat

Når en elev har passeret MÅL-posten, går eleven til resultat-beregningen, hvor elevens SI-brik aflæses og elevens resultatark udskrives. Dette sker automatisk ved aflæsning af brikken.

 

Når alle elever fra samme klasse er i mål, beregnes klassens gennemsnitlige antal poster pr. elev.

 

Når alle klasser er i mål, bliver resultatlisten udarbejdet og resultatet offentliggjort.

 

Vinderen er den klasse, der har registreret flest poster i gennemsnit pr. elev i løbet af de 45 minutter.

 

 

Vel mødt til Amagers supersejeste skole-o-stævne i 2016