AMOK Metr-O Cup 2024
3. etape, 21. maj, Ørestad

 

Så er vi klar igen med forårets festlige højdepunkt: AMOK Metr-O Cup 2024. Fire fantastiske forårs-tirsdage med orienteringsløb i København. Det bliver med fede terræner, opdaterede kort, tæt på metro/S-tog - og flere hundrede glade deltagere.

Instruktion
Velkommen til 3. etape, hvor vi løber i Ørestaden.  I det her område er der bygget massivt inden for de seneste år og derfor er kortet gennemgribende opdateret i foråret 2024. Vi har lagt stævnepladsen i den åbne bypark, og herfra bliver du sendt på postjagt mellem alle de nye boligområder.


Begyndere er særligt velkommen

Det særlige ved AMOK Metr-O Cup er, at en stor del af deltagere, ikke er medlem af en orienteringsklub. Vi har derfor som sædvanligt sat folk på, som kan give dig en introduktion, før vi sender dig af sted gennem byen.

Til begynderne har vi skrevet en række artikler – bl.a.  
Her er de ting du ikke må passere på et o-kort

Følg AMOK på Facebook
Følg AMOK på Facebook og klik "deltager" på de fire løb, så fortæller vi dig, hvis der sker ændringer:
www.facebook.com/amagerok

Løbsdatoer og løbsområder
1. etape: 7. maj – Holmen (Start: Tæt på Inderhavnsbroen)
2. etape: 14. maj – Kastrup (Start: Skottegårdsskolen)
3. etape: 21. maj – Ørestad (Start: Byparken – Sydøstlige hjørne)
4. etape: 28. maj – Christianshavn (Start: Langebrogade 10, Enhjørningens Bastion)

Start-tidsrum
Du kan frit starte i tidsrummet kl. 16.30 - 18.30. Alle løbere skal senest være i mål kl. 20.00, hvor vi indsamler poster.

Baner
Banelængde er målt efter ”bedste vejvalg”
2,5 km – Familiebane
3,5 km - Sprint-bane
3,5 km - Para-sprint
5,0 km – Byorientering
7,0 km - Byorientering

Parasprint
Vi fortsætter traditionen med parasprint-baner for kørestolsbrugere. Det er grundlæggende den samme som sprintbanen, men banen er tilpasset, så der ikke er trapper eller stejle skrænter.

Kort
Ørestad, 1:4.000. Kortet er opdateret foråret 2024 og trykt på A4 på vandfast papir (men dog ikke rivfast).


Poster / stempling
Vi benytter små̊ postskærme på 15x15 cm og posterne kan stemples trådløst med SI-Air eller almindelige SI-brikker. Hvis du ikke har en SI-enhed, får du en udleveret ved Stævnecenteret. Den er inkluderet i prisen på 50 kr. Låne-SI-brikker er ikke trådløse og skal stemples på vanlig vis.

Husk at lave clear + check af din SI-brik før du starter.


Tilmelding
Tilmeld dig på http://www.runamok.dk

Priser
Det koster kun 50 kr. pr. etape at løbe med. Men så har vi en masse rabat:
- 25% rabat hvis du tilmelder dig alle fire løb.
- 10 kr. rabat hvis du er medlem af en o-klub under DOF
- 10 kr. rabat hvis du har din egen SI-brik.

Se alle priser og rabatter på tilmeldingssiden:
https://www.runamok.dk


Bliv medlem og løb gratis

En del deltagere melder sig ind i AMOK før løbene eller på første etape. Det koster 600 kr. for voksne og 300 kr. for studerende for resten af 2024. Derefter er både AMOK Metr-O Cup og alle AMOKs træningsløb gratis:
https://amagerok.dk/indmeldelse/  


Transport
-> Metro: Ørestad eller Bella Center (500 m)
-> Cykel: Lige til starten i Byparken i Ørestad
-> Bil: Der er flere p-huse, bl.a. i Fields og gade-parkering (betaling) i området.

Toiletter
Der er et enkelt offentligt toilet i Byparken (handicapvenligt). Ellers henvises til toiletter i Fields.

Service
Du kan efterlade en taske med skiftetøj ved starten.

Resultater og tracks
Følg resultaterne liver her: https://liveresultat.orientering.se
Efter løbet kan du uploade dit vejvalg på http://www.O-track.dk

Vi ses til løb i København
Tim, Mikkel, Per, Roser, Andreas, Jette, Rolf, Erik, Ernst og mange flere AMOK’ere