AMOK Metr-O Cup 2024
4. etape, 28. maj, Christianshavn

 

Så er vi klar igen med forårets festlige højdepunkt: AMOK Metr-O Cup 2024. Fire fantastiske forårs-tirsdage med orienteringsløb i København. Det bliver med fede terræner, opdaterede kort, tæt på metro/S-tog - og flere hundrede glade deltagere.

Instruktion
Velkommen til 4. og sidste etape, hvor vi traditionen tro slutter af på Enhjørningens Bastion på Christianshavn. Christianshavns hyggelige gader gør normalt denne etape til den mest populære i AMOK Metr-O Cup. Når du er færdig med at kravle op og ned af voldene og finde poster i baggårdene, vil du måske forstå hvorfor. 


Begyndere er særligt velkommen

Det særlige ved AMOK Metr-O Cup er, at en stor del af deltagere, ikke er medlem af en orienteringsklub. Vi har derfor som sædvanligt sat folk på, som kan give dig en introduktion, før vi sender dig af sted gennem byen.

Til begynderne har vi skrevet en række artikler – bl.a.  
Sådan kommer du i gang med orienteringsløb i AMOK


Følg AMOK
på Facebook
Følg AMOK på Facebook og klik "deltager" på de fire løb, så fortæller vi dig, hvis der sker ændringer:
www.facebook.com/amagerok

Løbsdatoer og løbsområder
1. etape: 7. maj – Holmen (Start: Tæt på Inderhavnsbroen)
2. etape: 14. maj – Kastrup (Start: Skottegårdsskolen)
3. etape: 21. maj – Ørestad (Start: Byparken)
4. etape: 28. maj – Christianshavn (Start: Langebrogade 10, Enhjørningens Bastion)

Start-tidsrum
Du kan frit starte i tidsrummet kl. 16.30 - 18.30. Alle løbere skal senest være i mål kl. 20.00, hvor vi indsamler poster.

Baner
Banelængde er målt efter ”bedste vejvalg”
2,5 km – Familiebane
3,5 km - Sprint-bane
3,5 km - Para-sprint
5,0 km – Byorientering
7,0 km - Byorientering


Parasprint
Vi fortsætter traditionen med parasprint-baner for kørestolsbrugere. Det er grundlæggende den samme som sprintbanen, men banen er tilpasset, så der ikke er trapper eller stejle skrænter.

Kort
Christianshavn/Christiansborg, 1:4.000. Kortet er nytegnet foråret 2024 og trykt på A4 på vandfast papir (men dog ikke rivfast).

Poster / stempling
Vi benytter små̊ postskærme på 15x15 cm og posterne kan stemples trådløst med SI-Air eller almindelige SI-brikker. Hvis du ikke har en SI-enhed, får du en udleveret ved Stævnecenteret. Den er inkluderet i prisen på 50 kr. Låne-SI-brikker er ikke trådløse og skal stemples på vanlig vis.

Husk at lave clear + check af din SI-brik før du starter.


Tilmelding
Tilmeld dig på http://www.runamok.dk

Priser
Det koster kun 50 kr. pr. etape at løbe med. Men så har vi en masse rabat:
- 25% rabat hvis du tilmelder dig alle fire løb.
- 10 kr. rabat hvis du er medlem af en o-klub under DOF
- 10 kr. rabat hvis du har din egen SI-brik.

Se alle priser og rabatter på tilmeldingssiden:
https://www.runamok.dk

Bliv medlem og løb gratis
En del deltagere melder sig ind i AMOK før løbene eller på første etape. Det koster 600 kr. for voksne og 300 kr. for studerende for resten af 2024. Derefter er både AMOK Metr-O Cup og alle AMOKs træningsløb gratis:
https://amagerok.dk/indmeldelse/  

Transport
-> Metro: Christianshavns Station
-> Cykel: Lige til starten ved Langebrogade 10, Enhjørningens Bastion
-> Bil: Der er sparsomt med parkering i området

Toiletter
Vi låner toiletter hos et privat firma. Da vi forventer ca. 300 deltagere beder vi om, at deltagerne i videst mulige omgang benytter toiletter andre steder.


Service

Du kan efterlade en taske med skiftetøj ved starten.

Resultater og tracks
Følg resultaterne liver her: https://liveresultat.orientering.se
Efter løbet kan du uploade dit vejvalg på http://www.O-track.dk

Vi ses til løb i København
Tim, Mikkel, Per, Roser, Andreas, Jette, Rolf, Erik, Ernst og mange flere AMOK’ere